Generalforsamling 2025
Tilføj din overskrift her
Referat af Generalforsamling den 4/2 2025
Linda bød velkommen og bad forsamlingen rejse sig og holde 1 minuts stilhed for Søren Mortensen, Niels Kold og Jens Erik Knudsen.
Derefter blev slagsangen afsunget.
Der var mødt 58 deltagere.
- Valg af dirigent.
Byrådet foreslog Børge Præst.
Børge blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og dermed lovlig.
Valg af stemmetællere: Muller Hansen, Ejnar og Svend blev valgt. - Borgmesterens beretning.
Sidste generalforsamling blev afholdt den 6. februar 2024, så det er lige et år siden, vi sad her sidst.Vi har afholdt 10 byrådsmøder i perioden. Derudover har vi også haft 2 borgermøder, hvor de aktive medlemmer får vendt mange ting.I det sidste år er der bygget 24 huse. Det er nybygninger, men også enkelte ombygninger, idet nogle huse var i en stand, hvor det ikke mere kunne betale sig at reparere dem. Derud over er der repareret en del huse. Jeg har ikke det eksakte tal. Der bliver også lavet foderhuse, redekasser og andet til Miniboden, som giver os en god indtægt. Det vil I høre mere om under regnskabet.
Efter vores borgermøde i efteråret blev der oprettet en gartnergruppe, hvor man kan diskutere og planlægge udformningen af nye tiltag og renholdelse af Minibyens udenomsarealer.Minibyavisen er i 2024 udkommet 3 gange og ikke som førhen 4. Der har så været flere sider for at dække vores aktiviteter

Vi har investeret i mange ting i år: nye borde/bænkesæt, maling af bygninger, 3D printer, div. værktøjer og en persontæller. Persontælleren er monteret på vores indgangsportal, og nu bliver alle, som går ind, registreret. Fra først i juli til nytår er der gået 12.428 gæster ind, så det bliver spændende at se, hvad 2025´s besøgstal bliver.
I løbet af året har vi deltaget i flere arrangementer. Sæsonåbningen i Geografisk Have, hvor der denne gang blev plantet en ny kamelia, som skulle kunne vokse udendørs. Det var Geografisk Haves formand Morten Nielsen, Geografisk Haves Venners formand Kurt Rasmussen og undertegnede, der fik denne opgave.
Til plantemarked og Grøn Have festival i Geografisk Have har vi som i de tidligere år haft en salgsbod. Desværre blev julemarkedet blev aflyst. Disse dage havde vi også åbent i Miniboden og på værkstederne, og vi fik et pænt besøgstal.
Vi har deltaget i Seniorfestivalen i Parkhallen i oktober for at se, om vi evt. også der kunne vække interesse for nye medlemmer.
I mange år har vi deltaget i Håndværkets dag i Christiansfeld, men i 2024 valgte vi det fra af forskellige grunde, men det kan da være, at vi igen på et tidspunkt vender tilbage.
Der har været forskellige arrangementer i kommunalt regi og i Business Kolding, og så vidt det er muligt, deltager vi dem. Vi vil gerne være så synlige som muligt.
Vi har i 2024 afholdt et større arrangement. Åbent hus den 28. april. Det var en succes med mange besøgende, og vi fik også nye frivillige, hvilket var en del af formålet.
Vi har haft besøg af kommunens seniorudvalg, der holdt et af deres udvalgsmøder hos os. Bagefter ”brændte” vi Koldinghus af, hvilket de synes var en god oplevelse, også selv om det ikke var rigtig mørkt.
Bestyrelsen for Geografisk Have, der består af erhvervsfolk og fagfolk, og hvor jeg er observatør, har også holdt et bestyrelsesmøde hos os. Også her brændte vi Koldinghus af.
Vores motto er ”Hygge og bygge”, så vi har en del sociale arrangementer.
Vi har sommerudflugt og julefrokost og til Sankthansaften griller vi på terrassen. Derud over holder vi nogle foredrag om vinteren. I denne vinter har vi bl.a. haft en, der fortalte om sin tur på motorcykel fra Kolding til Marokko og en kriminaltekniker, der fortalte om sit arbejde.
Sidste år drøftede vi, at portoen var steget meget til udsendelsen af Minibyavisen, og om man kunne finde en løsning på, hvordan vi kunne gøre det billigere. Flere minibyggere, får nu gået nogle ture, og de fleste aviser bliver omdelt af dem. Der er dog nogle udenbys, som endnu bliver sendt med posten, men måske i fremtiden, det kan løses på en anden måde.

Fremtiden:
Det er planen at færdiggøre Østergade, og så er der stadig eksisterende bygninger, der skal repareres.
Vi vil arbejde på, at vi kan få solgt nogle flere huse i byen. Deltage i arrangementer hvor vi er synlige og få kontakt til evt. nye minibyggere eller sponsorer.
I marts måned får vi besøg af kulturchefen samt vores kontaktperson fra Kulturforvaltningen.
Vi har også planer om at invitere direktøren fra Business Kolding samt vores nye kontaktperson, som afløste Tove Gæmelke. Til jer, som ikke ved det, er der os, som støber Herkules, som Business Kolding køber hos os, når Herkulesprisen deles ud.
I maj måned er der Erfamøde (erfaringsmøde) for alle minibyer i Danmark. Denne gang er det Køge Miniby, der afholder det. Vi deltager med 3 personer.
Den nye sæson starter 1. april, hvor vi også prøver at have bemanding på fra 11.30 til hen på eftermiddagen. Dagen deles gerne op i 2 vagter. Man passer butikken, taler lidt med folk hvis de har spørgsmål. Hvis det er muligt – dvs. at der er to på vagt – kan man vise rundt på værkstederne.
En rundvisning skal bestilles særskilt, og den skal der betales for. Hvis nogle har lyst til at hjælpe, må I gerne melde jer. Vi har lidt huller i vagtplanerne hen over sommeren. Vi holder gerne et møde en ugedag sidst på måneden, hvor planen bliver lagt. Hvis nogen har lyst til at bygge, være gartner eller andet, er I også velkommen og tag gerne en nabo eller bekendt med.
Til slut vil jeg takke alle medlemmer, støtter og sponsorer. Uden jer ville Kolding Miniby ikke eksistere.
Borgmesterens beretning blev modtaget med akklamation.

3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab.
Regnskabet er vedhæftet referatet som bilag.
Regnskabet blev fremlagt af revisoren Christian Pihl.
Spørgsmål til regnskabet.
Der blev spurgt til de 142.000 er sammenlægning af de mange redskaber og maskiner.
Regnskab blev godkendt
4. Fremlæggelse og godkendelse af budget.
Budgettet blev godkendt
5. Fastsættelse af kontingent.
Kassereren foreslog, at kontingentet fastholdes på 200 kr.
Kontingentet fastholdes.
Kontingenter blev godkendt
6. Indkomne forslag.
Ingen indkomne forslag.

7. Valg af Kæmner
Bent Th. Hansen – modtager genvalg.
Opstillet blev:
Bent Th. Hansen
Valgt blev:
Bent Th. Hansen
8. Valg af byrådsmedlemmer
På valg er:
Byrådsmedlem Ole S. Hansen
Byrådsmedlem Torkild Sørensen
Opstillet blev:
Ole S. Hansen
Torkild Sørensen
Valgt blev:
Ole S. Hansen
Torkild Sørensen
9. Valg af 2 suppleanter til byrådet.
På valg er:
Preben Juhl
Niels Christian Lund
Opstillet blev:
Preben Juhl
Niels Christian Lund
Valgt blev:
Niels Christian Lund
Preben Juhl
10. Valg af 2 revisorer:
På valg er
Christian Pihl
Muller Hansen
Opstillet blev:
Christian Pihl
Muller Hansen
Valgt blev:
Christian Pihl
Muller Hansen
11. Valg af revisorsuppleant
På valg er:
Lis Petersen
Opstillet blev:
Lis Petersen
Valgt blev:
Lis Petersen
12. Eventuelt
Er det muligt at få budgettallene med på regnskabet fra næste år.
Ja, det kan sagtens lade sig gøre.
Dirigenten takkede for god ro og orden. Forsamlingen klappede.
Borgmesteren takkede for deltagelsen og smørrebrødet kommer kl. 11.
