Velkommen til Kolding Miniby's hjemmeside
Et besøg i Kolding Miniby er en spændende oplevelse, som appellerer til publikum i alle aldre.
Husene i Kolding Miniby illustrerer det bymiljø, der var i Kolding by i perioden fra 1860 til 1870.
Mange lokale vil nikke genkendende til de små huse, som er bygget i størrelsesforholdet 1:10.
Perlen i byggeriet er naturligt nok Koldinghus, den gamle kongeborg, som allerede i 1200 tallet var med til at skabe grundlaget for Kolding By.
I årene 1860-1870 var der bygget i alt ca 700 små og større huse i Kolding.
Pensionister og efterlønnere har i perioden fra 1996, da foreningen blev startet, bygget over 400 af husene, hvoraf størstedelen nu er udstillet på Chr. 4´s vej ved Geografisk Have i Kolding.
Kolding Miniby er åben for publikum fra 23. marts til 30. september, hvor besøgende i Geografisk Have har mulighed for at supplere deres besøg med en tur igennem Kolding, som den tog sig ud i 10 året 1860-1870.
Bemærk at indgang skal foregå gennem Geografisk Haves indgang - Chr. 4's vej 23.
Miljøet i Kolding Miniby er i lighed med miljøet i Geografisk Have præget af natur, og der er mulighed for at slappe af ved borde og bænke, hvor indholdet i den medbragte picknikkurv kan nydes.
Kolding Miniby er det meste af åbningssæsonen bemandet af personale, bestående af frivillige, aktive medarbejdere, som gerne svarer på spørgsmål om Kolding Miniby´s historie.
Vi glæder os til at se dig og din familie, så vi får mulighed for at give dig en uforglemmelig oplevelse.
Besøg os på facebook